Målgruppe
Alle medarbejdere i Københavns Kommune, der gerne vil være frivillig til DHL.
Formål og indhold
Som frivillig er du medvirkende til at gøre DHL til en god dag for dine kolleger. Der er gratis mad og drikkevarer til alle, og derfor har vi brug for dig til at stå i bar, være behjælpelig med T-shirts, rydde op og så videre. Som tak for hjælpen får du også mad og drikke samt en frivilliggave.
Opgaverne er:
•Udlevering af T-shirts
•Bartjans, herunder udskænkning af øl, udskiftning af fustager, udlevering af vand
•Løbende oprydning i teltene, herunder at smide affald i affaldscontainere
•Lukning og oprydning af barer
Du kan tilmelde dig et af de to hold nederst på siden.
Hold 1: Den 31. august, kl. 16.00-20.00
Hold 2: Den 31. august, kl. 19.30-22.30
Tilmeld dig som frivillig i dit eget forvaltningstelt på hold 1 eller 2.
Vagterne har et overlap mellem de to vagter. Overlappet bruges til at introducere det nye hold frivillige til opgaven.
Nogle af opgaverne er mere fysisk krævende end andre. Derfor har vi listet de opgaver, som du forventes at kunne hjælpe med. Du skal derfor i forbindelse med din tilmelding angive, om der er en eller flere af opgaverne, du ikke forventer at kunne udføre. Vi kan ikke garantere, præcis hvilke opgaver du vil blive tildelt, men vi tager så vidt muligt hensyn til dit ønske. Du bliver altså ikke sat til at slæbe fustager, hvis du har noteret ondt i ryggen.
Så har du lyst til at nyde den gode stemning, det sociale samvær med kollegerne og være med til at skabe en fantastisk dag med din arbejdsindsats, skal du tilmelde dig som frivillig nu.
Mange hilsner fra DHL gruppen.